Akne

Close-up of a person's face with severe red acne scars on the cheek.

Skin har særlig ekspertise i behandling af akne hos både teenagere og voksne.

Akne (bumser) kan være en meget invaliderende hudlidelse med påvirkning af livskvaliteten, når symptomerne er udtalte. Akne debuterer typisk i teenageårene og kan strække sig ind i voksenårene.

Når tilstanden er udtalt, kræves medicinsk behandling for at undgå ar i huden. Hudlæge Annesofie Faurschou har indgående erfaring med behandling af både akne og ardannelse og behandler mange unge i alderen 12-18 år. Klinikken tager ikke imod henvisninger. Behandlingen er privatbetalt, og der bookes tid til behandling under tidsbestilling. Der kræves ikke henvisning fra egen læge, ej heller til teenagere, da behandlingen er medicinsk.

Close-up of a woman's lower face and neck with red spots and pimples on chin and jawline.

Rosacea

Rosacea er en kronisk inflammatorisk hudlidelse, som kan minde lidt om akne. Den adskiller sig dog ved, at man typisk er over 30 år, før sygdommen bryder ud. Symptomerne på rosacea varierer fra person til person, men involverer ofte rødme og karudvidelser, små røde eller betændte knopper og en tendens til at blusse op i ansigtet. Man ved, at blandt andet soleksponering og alkoholindtag kan forværre tilstanden.

Rosacea behandles med medicin og/eller IPL for at dæmpe symptomer på rødme, kar og betændelse. Hos Skin har vi mangeårig erfaring med disse kombinationsbehandlinger. Vi følger dig tæt i dit forløb. 

Du behøver som selvbetaler ingen henvisning for at komme i behandling for akne og rosacea. Visse sundhedsforsikringer dækker behandling af akne og rosacea. Forhør dig hos dit forsikringsselskab eller kontakt Skin for at høre nærmere.

Close-up of a person's face showing inflamed, acne-prone skin on the cheek and clear skin on the lips and surrounding area.

Få de bedste resultater

I klinikken behandles akne med receptpligtig medicin i form af lokalbehandling og pillebehandling med antibiotika og isotretinoin (a-vitamin piller). Det er hudlægen, der vurderer hvilken behandling, som passer til dig.

Skulle du have fået ar efter akne, behandles disse typisk i vinterhalvåret. Arrene kan behandles med laser, IPL og microneedling og ofte som en kombination for at opnå de bedste resultater. Den korrekte og ideelle behandlingsplan for dine ar lægges i samråd med din behandler.

Close-up of a person's chin and cheek with acne and redness.

Halvårlig aknepakke

Ved moderat til svær akne kan der være behov for medicinsk behandling i form af piller af typen isotretinoin i 6 måneder.

Vi tilbyder en samlet halvårlig aknepakke, der inkluderer forundersøgelse, kontroller, receptfornyelse og månedlige blodprøver gennem hele behandlingsforløbet.

Spørgsmål & svar

Akne

Laser

Rosacea