Solskader
Solskader refererer til de skader, som huden kan få som følge af udsættelse for ultraviolette (UV) stråler fra sol eller solarie gennem livet. Disse skader kan vise sig som fregner og pigmentforandringer, rynker og tidlig aldring af huden, karsprængninger og i værste fald hud- eller modermærkekræft.
Hud- eller modermærkekræft er kræfttyper, der opstår, når hudceller eller pigmentcellerne i huden begynder at vokse unormalt og ukontrolleret. Der findes flere typer kræft i huden, men de mest almindelige er basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft. Modermærkekræft er den mest alvorlige form og kan sprede sig aggressivt til andre dele af kroppen, hvis det ikke opdages tidligt.
For at beskytte sig mod solskader og nedsætte risikoen for hud- og modermærkekræft anbefales det at bruge solcreme, bære beskyttende tøj og undgå at være i direkte sollys i de mest intense timer midt på dagen.
Aktiniske keratoser
Aktiniske keratoser er ru, skællede pletter på huden, der opstår som følge af langvarig udsættelse for solens UV-stråler. Jo lysere hud man har, jo større er risikoen for udvikling af aktiniske keratoser. Aktiniske keratoser ses ofte på områder, der ofte udsættes for solen såsom ansigt, hænder, bryst (hos kvinder især) og på skalpen hos mænd med sparsomt hår. Aktiniske keratoser betragtes som forstadier til hudkræft, hvilket betyder, at de langsomt kan udvikle sig, hvis de ikke behandles. Det er vigtigt at få disse pletter vurderet af en læge og blive behandlet. Behandling af aktiniske keratoser omfatter lokalbehandling med cremer, frysning (kryoterapi) og afskrab (curretage) afhængigt af sværhedsgraden.
Basalcellekræft
Basalcellekræft (BCC) er en type hudkræft, der opstår i basalcellerne i huden, som findes i det nederste lag af overhuden (epidermis). Det er den mest almindelige form for hudkræft og ses ofte hos mennesker med lys hud, især dem, der har været udsat for meget sollys over tid.
BCC udvikler sig langsomt og spreder sig yderst sjældent. Af den grund omtales BCC ofte som godartet hudkræft. BCC vokser dog over tid og kan dermed påvirke og ødelægge det omgivende væv, hvis ikke der behandles. Typiske symptomer på BCC er en lille, perlemorsskinnende eller rødlig knude, hvor der kan være et sår i midten, der ikke heler, eller en skællende plet.
Risikoen for at udvikle BCC øges med alderen, og faktorer som solbeskyttelse, hudtype og tidligere soludsættelse spiller en stor rolle. Behandlingen for BCC er typisk kirurgisk fjernelse eller afskrab (curretage)
Pladecellekræft
Pladecellekræft er den næsthyppigste form for hudkræft og opstår i pladecellerne i hud og slimhinder. Denne form for kræft kan således opstå ikke kun i huden men også på andre overflader i kroppen, herunder i munden og på kønsdele. Pladecellekræft spreder sig sjældent.
Risikofaktorer for udvikling af pladecellekræft er lys hud, for meget udsættelse for sol og/eller solarium, nedsat immunforsvar, tobak og HPV-infektion. Langt de fleste tilfælde skyldes sol. Behandling af pladecellekræft afhænger af størrelse og placering og kan omfatte kirurgi og strålebehandling.
Modermærkekræft
Modermærkekræft opstår i de celler, der producerer hudens pigment (melanin). Disse celler kaldes melanocytter, og de findes primært i huden, men også i øjnene og andre dele af kroppen. Modermærkekræft er en alvorlig kræftform, da den har en tendens til at sprede sig til andre dele af kroppen, hvis den ikke fanges tidligt.
Modermærkekræft opdages typisk ved, at der bemærkes ændringer i eksisterende modermærker eller ved udvikling af nye modermærker, som ser anderledes ud end de andre modermærker.
Nogle almindelige tegn på modermærkekræft er:
Ændringer i form, farve eller størrelse på et modermærke
Asymmetri, hvor den ene halvdel af modermærket ikke ligner den anden
Uregelmæssige kanter
Udvikling af flere farver, som kan spænde fra sort, brun, hvid, rød til blå
Størrelse, der ofte er større end 5-7 mm og tiltagende størrelse.
Kløe, blødning eller sår, der ikke heles.
Risikofaktorer for udvikling af modermærkekræft omfatter sollys, solarium, en familiehistorik med modermærkekræft, mange modermærker eller atypiske modermærker.
Det er vigtigt at få regelmæssige hudkontroller og være opmærksom på ændringer i huden, så kræft i huden kan opdages tidligt og behandles effektivt.
Spørgsmål & svar
-
En hudscreening er en grundig undersøgelse af huden med en speciel lup, et såkaldt dermatoskop, som udføres af en hudlæge. Hudlægen undersøger huden for tegn på hudsygdomme med særligt fokus på modermærker og hudkræft samt forstadier hertil. Hudscreeningen omfatter huden på hele kroppen inklusiv hovedbund og negle. Til undersøgelsen anvendes et specialiseret dermatologisk redskab, som kaldes et dermatoskop. Dermatoskopet er et særligt forstørrelsesglas, som sikrer, at hudlægen kan få et nærmere og forstørret kig på mistænkelige hudforandringer og modermærker. Det anbefales alle, at man er opmærksom på sine modermærker og kigger dem igennem jævnligt. Ved nytilkomne forandringer eller bekymring skal man få kigget på det med et dermatoskop, og er man i risikogruppe bør man få årlige modermærketjek. I samråd med hudlægen lægger du en plan for, hvor hyppigt du bør få foretaget modermærketjek og generel hudscreening.
-
Alle kan have gavn af regelmæssige hudscreeninger, men det er især vigtigt for personer med høj risiko for hud- eller modermærkekræft. Risikofaktorer er: Lys hudtype, tidligere hud- eller modermærkekræft, familiehistorie med hud- eller modermærkekræft, personlig historie med solskoldning, mange modermærker, overdreven eller langvarig eksponering for sollys eller solarium.
-
Under en hudscreening vil hudlægen systematisk undersøge hele din hud herunder hårbund, negle og slimhinder. Du bliver bedt om at tage tøjet af, og det anbefales, at du har løstsiddende tøj på, der er nemt at tage af og på igen. Hudlægen anvender en særlig lup, et dermatoskop, til at undersøge modermærker og andre hudforandringer detaljeret. Bagefter taler I om resultatet.
-
Når du skal til hudscreening, anbefaler vi, at du undlader brug af makeup, neglelak eller fede cremer. Undlad neglelak på neglene på både hænder og fødder. Hvis der er modermærker, pletter eller hudgevækster, som har fanget din egen opmærksomhed, skal du huske at nævne det for hudlægen. Dine egne observationer kan medvirke til at sikre det samlede billede.
-
Hudlægen gennemser hele huden, hovedbunden og negle under en hudscreening. Hudlægen observerer huden generelt og efterser detaljeret hudforandringer, herunder modermærker, med et dermatoskop. Når hudlægen kigger på modermærker, benyttes ”the ugly duckling” princippet: er der et eller flere af dine modermærker, som adskiller sig væsentligt i udseende fra de andre. En tommelfingerregel er desuden, at man tjekker modermærker ud fra ABCDE-princippet, som angiver følgende faresignaler:
Asymmetri: et asymmetrisk modermærke
Border (kant): et modermærke med hakkede eller takkede kanter
Colour (farve): et modermærke med mere end én farve
Diameter: et modermærke, som er større end 6 mm i diameter
Evolving (udvikling): et modermærke, der pludselig vokser og får nogle af ovennævnte ændringer
-
Hvis hudlægen finder noget mistænkeligt under undersøgelsen, kan elementet blive fjernet eller der kan blive taget en hudbiopsi af området for at afgøre, om der er tale om kræft eller en anden hudsygdom. Biopsiresultatet vil vejlede den videre behandling, som kan omfatte yderligere kirurgi, medicin eller andre terapier afhængigt af diagnosen. Nogle henvises til hospitalsafdeling for operation. Dette aftales med hudlægen under undersøgelsen.
-
Hyppigheden af hudscreeninger afhænger af dine individuelle risikofaktorer, men mange eksperter anbefaler en årlig screening for dem med høj risiko. Din læge kan give dig en mere personlig anbefaling baseret på din sygehistorie og eventuelle tidligere fund.
-
En hudscreening med dermatoskop er en risikofri, ikke-invasiv procedure. Selve undersøgelsen giver dog ofte anledning til angst eller bekymring. Husk at modermærkekræft kan helbredes, hvis det opdages i tide. Det vigtigste er at lade sig undersøge. Hos SKIN har vi ingen ventetid på hudscreening og tjek af modermærker. Du behøver ikke have en henvisning for at få tid, da du som selvbetaler kan springe dette led over. Med en henvisning kan du gøre brug af din private sundhedsforsikring, hvis du har en sådan.