Allergiudredning
Allergi bruges som en samlet betegnelse for de reaktioner, der kan udløses, når man udsættes for noget, som man er overfølsom over for.
Nogle af de mest kendte allergiske reaktioner er høfeber, kontakteksem, nældefeber, astma og anafylaksi. Når man har et eksemlignende udslæt, kan det være en god idé at undersøge, om der er en ukendt kontaktallergi, som vedligeholder eller forværrer symptomerne.
Årsager til allergi
Man finder desværre ikke altid den udløsende årsag til hudsygdom, men hvis hudsygdommen skyldes allergi eller forværres af allergi, er det vigtigt at vide det. På den måde forbedrer du dine chancer for at blive symptomfri og holde din hud i ro.
Hos Skin udreder vi for de mest kendte kontakt-, inhalations- og fødevareallergier, og vi kan desuden være behjælpelig med at udrede for overfølsomhed over for visse af dine egne hudplejeprodukter. En udredning for allergi kræver en grundig dermatologisk forundersøgelse.
En god hjemmeside til at finde information om kontaktallergier er Videncenter for Allergi.
Spørgsmål & svar
-
Lappetest er plastre, som indeholder de mest almindelige kontaktallergener. Plastrene sættes fast på ryggen og sidder der i 2-3 dage. Herefter fjernes plastrene, hvorefter vi aflæser, om du har reageret på et eller flere stoffer.
-
Lappetest tester for de mest almindelige allergifremkaldende stoffer. Det er blandt andet læder, parfume, nikkel, gummi, farvestoffer og andre stoffer, som kan være indeholdt i produkter, der kommer i hudkontakt. Man kan også teste egne produkter, hvis der er bestemte produkter, som man har mistanke om ikke tåles.
-
Viser lappetesten, at du har kontaktallergi over for ét eller flere af de stoffer, der er testet for, får du udleveret navnene af hudlægen, så du kan finde ud af hvilke produkter og materialer, som du skal undgå i fremtiden for ikke at få eksem.