Filler & skinbooster
Skab glød, fylde og friskhed med filler og skinbooster
15-30 min
Behandlingstid:
Downtime:
Ingen
Efter 2-4 uger
6-12 måneder
Resultat:
Holdbarhed:
Konsultation:
Gratis
Hvad er filler og skinbooster?
Fillers og skinboostere består af hyaluronsyre. Hyaluronsyre er et stof, der naturligt findes i hudens bindevæv, og som binder vand, så huden bliver mere fyldig og spændstig. Med alderen danner kroppen mindre hyaluronsyre, og huden mister sin spændstighed med rynker, sammenfald og fine linjer til følge
Fillers er tykkere end skinboostere og bruges til at skabe eller genvinde fylde i udvalgte områder af ansigtet, udglatte rynker og furer som følge af aldersbetinget sammenfald, udligne asymmetri og konturere ansigt og læber.
Skinboostere tilfører huden tyndtflydende hyaluronsyre, som fugter huden i dybden og forbedrer hudens kvalitet, glød og elasticitet uden at give fylde som de traditionelle fillerprodukter. Behandlingen mindsker de fine linjer i huden, strammer kreppet hud op og bedrer hudkvaliteten.
Polynukleotider er en nyere og populær behandling, som er baseret på DNA fragmenter fra laks. Denne behandling er biostimulerende, hvilket betyder, at den aktiverer hudens egen naturlige produktion af kollagen og derved stimulerer huden til at forny sig selv. Ligesom skinboostere så ændrer behandling med polynukleotider ikke på dit ansigtsudtryk.
Fordele ved filler og skinbooster
Behandling med filler og skinboostere tilbyder en række fordele for dem, der ønsker at forbedre deres udseende uden kirurgi. En af de primære fordele er den hurtige effekt, som indtræder hurtigt. Dette gør behandlingen til et attraktivt valg for dem, der søger hurtige resultater uden nedetid.
Kosmetiske behandlinger med filler og skinboostere tilpasses den enkelte persons ansigtstræk og æstetiske ønsker. Hvad enten målet er at genskabe volumen i kinder, opstramme kreppet hud, få en generel friskhed af huden eller give fylde til læberne, kan der behandles præcist for at opnå det ønskede resultat. Derudover er filler- og skinboosterbehandlinger midlertidige, hvilket giver en sikkerhed, såfremt man fortryder behandlingen.
Hvilke områder kan behandles med filler og skinbooster?
Filler og skinboostere er alsidige og kan anvendes til at behandle en række forskellige områder. Et populært anvendelsesområde til filler er læberne, hvor filler kan udrette små rynker om læberne, udligne asymmetri samt give øget fylde og definition af læbekanten. Der er mange meninger om behandling af læber med filler. Særligt store læber, som ikke passer til ansigtet, forbindes ikke med et naturligt udseende. Hos Skin fokuseres på naturlige og diskrete behandlinger, og dette gør sig også gældende for læbebehandlinger. Med alderen mister læberne deres naturlige fylde, og mange oplever, at læbekanten bliver mere udvisket, og der dannes små rynker omkring og på læberne. Filler kan hjælpe med at genskabe de læber, som man har haft tidligere i livet, og det kan gøres med et fint og naturligt resultat.
Kinderne er et andet område, hvor vi med alderen mister fylde. Man ser det ofte ved, at kinden nærmest deler sig i to, eller at man fra siden ser flad ud midt på kinden. Dette er et meget klassisk aldringstegn, som en behandling med filler kan afhjælpe og forebygge. Den tabte fylde kan gendannes og give ansigtet et mere ungdommeligt og harmonisk udseende.
Filler kan også anvendes til at behandle furer fra næsen til munden og indfalden hage. Derudover kan fillers bruges til at definere ansigtskonturer fx fremhæve kindben eller forbedre kæbelinjen. Det er vigtigt at konsultere en erfaren behandler for at afgøre, hvilke områder der vil drage mest fordel af fillerbehandling i dit tilfælde.
Skinboostere giver huden mere fugt, glød og spændstighed i større områder og kan derfor bruges både til huden i ansigtet og på kroppen herunder hals, bryst, knæ eller håndrygge.
Hvordan foregår en behandling?
Før behandlingen
En behandling begynder med en grundig forundersøgelse. Du skal konsulteres minimum 48 timer før din behandling kan udføres. Ved forundersøgelsen vurderes dit ansigt, og sammen med hudlægen taler du om dine ønsker og forventninger.
Under behandlingen
Under selve behandlingen afsprittes huden, der skal behandles, og der tages førbilleder. Filleren eller skinboosteren injiceres derefter præcist i de ønskede områder ved hjælp af en fin nål eller en stump kanyle. Selve behandlingen tager normalt 20-30 minutter afhængig af antallet af områder, der behandles.
Efter behandlingen
Efter injektionen kan du opleve let rødme, hævelse eller ømhed i det behandlede område, men dette aftager typisk inden for en uge. Du vil delvist kunne se resultatet umiddelbart efter behandlingen, men det endelige resultat vil først være synligt efter 2-4 uger, når du ikke er øm længere, og filleren eller skinboosteren har integreret sig i vævet. Det er vigtigt at følge behandlerens instruktioner for at sikre de bedste resultater og undgå komplikationer.
Hvor længe holder filler og skinbooster?
Resultatets holdbarhed varierer afhængig af flere faktorer herunder typen af filler/skinbooster, det behandlede område og den enkeltes evne til at nedbryde produktet. Gennemsnitligt holder resultatet i 6-12 måneder, men effekten aftager gradvist over tid, efterhånden som kroppen naturligt nedbryder produktet.
For at opretholde resultaterne anbefales det at gentage behandlingerne med jævne mellemrum. Mange vælger at få deres første genbehandling efter 6-9 måneder og derefter tilpasse intervallerne baseret på individuelle behov og præferencer.
Regelmæssige behandlinger kan have en opbyggende effekt, der hjælper med at vedligeholde hudens elasticitet og volumen over tid. Det er altid en god idé at diskutere en langsigtet behandlingsplan med din kosmetiske behandler for at opnå de bedste og mest vedvarende resultater.
Er filler og skinbooster sikre?
Behandlingerne har få bivirkninger og sjældent komplikationer, når de udføres af kvalificerede og erfarne behandlere. Moderne filler og skinboostere er baseret på hyaluronsyre, et naturligt forekommende stof i kroppen, hvilket minimerer risikoen for bivirkninger og komplikationer. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på, at enhver kosmetisk behandling medfører risici.
Almindelige bivirkninger i forbindelse med behandlingen er midlertidig ømhed, mindre hævelser og blå mærker i det område, der er behandlet, men dette aftager som regel hurtigt.
For at bevare en høj grad af sikkerhed er det afgørende at vælge en kompetent behandler og følge de angivne instruktioner før og efter proceduren. Det er desuden en god idé at dele oplysninger om tidligere erfaringer med kosmetiske behandlinger og personlige helbredsmæssige forhold med din behandler. Ved at tage disse forholdsregler sikrer du den bedste oplevelse og et tilfredsstillende resultat.
Før og efter behandling med filler og skinbooster
Det anbefales at undgå blodfortyndende medicin (fx ipren, ibuprofen, kodimagnyl), fiskeolie og andre blodfortyndende kosttilskud i minimum 7 dage før behandlingen samt alkohol 24 timer før behandling for at minimere risikoen for blå mærker. Under forundersøgelsen vil hudlægen gennemgå dine medicinske oplysninger og diskutere dine forventninger til behandlingen. Det er vigtigt at være ærlig omkring eventuelle allergier, sygdomme, medikamenter, graviditet og amning og tidligere kosmetiske indgreb.
Efter behandlingen kan du opleve let rødme, hævelse eller ømhed i det behandlede område. Dette er normalt og vil typisk aftage inden for en uge. For at understøtte helingsprocessen og maksimere resultaterne anbefales det at undgå intens fysisk aktivitet, alkohol og direkte sollys i de første 24 timer efter behandlingen. Resultatet af behandlingen vil være delvist synligt med det samme, men det endelige resultat vil først ses efter et par uger, når hævelse og ømhed er forsvundet, og filleren eller skinboosteren er fuldt integreret i vævet. Du kan betragte behandlingen som en opbygningsproces. Der skal tit et par behandlinger til før, du er kommet helt i mål med det ønskede resultat.
Hvem egner sig til filler og skinbooster?
Behandlinger med filler og skinboostere er velegnede til mange mennesker, der ønsker at forbedre deres udseende uden at gennemgå kirurgiske indgreb. Man skal være over 18 år og have realistiske forventninger til behandlingens resultater. Filler og skinboostere er særligt gavnlige for dem, der oplever aldersrelaterede forandringer såsom tab af volumen i ansigtet, rynker, furer eller kreppet hud.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle er egnede kandidater til behandling. Personer med visse medicinske tilstande, allergier eller hudproblemer kan muligvis ikke modtage behandling. Man må ikke være gravid eller ammende, når behandlingen udføres. Det er afgørende og lovpligtigt at gennemgå en forundersøgelse med en af klinikkens behandlere, der vurderer din egnethed til behandlingen. Under denne konsultation vil behandleren tage højde for dine individuelle behov og dit ansigt for at afgøre, om filler og/eller skinboostere er den rette løsning for dig, eller om andre behandlingsmuligheder bør overvejes. Forundersøgelsen skal udføres minimum 48 timer før, behandlingen kan udføres.
Book en konsultation
Hvis du overvejer en fillerbehandling, er det første skridt at booke en konsultation. Under denne gratis og uforpligtende samtale vil du have mulighed for at diskutere dine ønsker og forventninger samt få svar på eventuelle spørgsmål, du måtte have. Hudlægen vil vurdere dit ansigt og hudens tilstand for at afgøre hvilken behandling, der vil give de bedste resultater for dig. Det er en god idé at forberede spørgsmål på forhånd og være åben omkring dine mål med behandlingen.
Under konsultationen vil du også få information om priser, forventede resultater, mulige bivirkninger og efterbehandling. Dette er din chance for at få et klart billede af, hvad behandlingen indebærer, og om det er det rigtige valg for dig. Husk at en professionel fillerbehandling begynder med grundig planlægning og rådgivning. Ved at booke tid hos Skin tager du det første skridt mod at genvinde din naturlige skønhed med sikkerhed og ekspertise. Klinikkens kvalificerede speciallæge står klar til at guide dig gennem processen og hjælpe dig med at opnå de bedste resultater.
Priser
| Filler, skinbooster og biostimulerende behandling | Pris |
|---|---|
| Forundersøgelse | Gratis |
| Filler eller skinbooster 1 mL | 2.800 kr. |
| Filler eller skinbooster 2 mL | 4.800 kr. |
| Filler eller skinbooster 3 mL | 6.600 kr. |
| Filler næse | 4.000 kr. |
| Profhilo 2 mL | 3.000 kr. |
| Profhilo Structura (biostimulerende) 2 mL | 3.500 kr. |
| Polynukleotid (biostimulerende) 1 mL | 1.900 kr. |
| Polynukleotid (biostimulerende) 2 mL | 2.900 kr. |
| Hyalase, opløsning af filler | 3.500 kr. |
Spørgsmål & svar
-
Filler holder gennemsnitligt i 6-12 måneder.
-
Botox forhindrer muskelsammentrækninger, mens filler kan give volumen til specifikke områder i ansigtet fx læber og kindben, udjævne furer, forbedre ansigtets konturer eller rette op på asymmetri.
-
Ja, men det er yderst sjældent; korrekt teknik og en erfaren behandler minimerer risikoen.
-
Ja, fillers kan flytte sig lidt især i bestemte områder som under øjnene, hvor huden er løs, eller hvis man kommer for meget filler i læberne.
-
Fillers nedbrydes gradvist og forsvinder typisk over 6-12 måneder.
-
Resultatet af fillerbehandling ses med det samme, men det endelige resultat viser sig først efter hævelsen og ømheden er aftaget efter 2-4 uger.
-
Fillers i læberne kan fjernes med et medikament, som opløser hyaluronsyren.
-
Filler i læberne medfører sjældent bivirkninger eller komplikationer, når behandlingen udføres af en erfaren behandler. Der ses dog næsten altid hævelse, og der kan komme blå mærker eller forkølelsessår.
-
Du må ikke få fillerbehandling under amning, da der ikke er tilstrækkelig forskning om sikkerheden for både mor og barn.
-
Skinbooster er en injektionsbehandling, der tilfører huden fugt, hyaluronsyre, vitaminer og næringsstoffer, som forbedrer hudens elasticitet og glød.
-
Under behandlingen injiceres små mængder af koncentreret hyaluronsyre i de øverste lag af huden ved hjælp af en meget fin nål.
-
Forbedret glød, hudstruktur og hydrering.
-
Botox injiceres i en udvalgt muskel og forhindrer derved musklen i at trække sig sammen i en periode på 3-6 måneder. Herved afslappes huden over musklen, og rynker udglattes. Musklen er fuldt funktionsdygtig, men den får bare ikke besked på at trække sig sammen, da botox blokerer nervesignalet til musklen. En populær behandling er rynkerne mellem brynene kaldet bekymringsrynkerne.
-
Der er ingen fast alder for at begynde behandling. Det afhænger af individuelle behov og mål. Du skal være fyldt 18 år for at modtage kosmetiske behandlinger. Klinikkens anbefaling er at få behandling med måde, og når det giver mening. Sørg for at din behandler er erfaren og godkendt ved Sundhedsstyrelsen til at udføre behandlingerne. Solbeskyttelse er vigtigt for alle, herunder børn og unge mennesker, og det er en god og fornuftig måde at forebygge for tidlig aldring. Sol, solarie og rygning er nemlig hovedårsagerne til tidlig rynket og skadet hud.
Skin er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Klinikken følger nøje alle gældende regulatoriske krav og retningslinjer for at sikre din sundhed og sikkerhed under alle typer af behandlinger. Hos Skin gives den bedst mulige behandling samtidig med at der opretholdes de højeste standarder for patientsikkerhed.
Tryghed og tillid er vigtigt i forbindelse med din behandling, og derfor er klinikken altid opdateret om de krav og standarder, som er fastsat af sundhedsmyndighederne.
Din sikkerhed og tilfredshed er højeste prioritet.