Kosmetisk behandling

Hos SKIN behandles du af speciallæge, ph.d. Annesofie Faurschou, som både er erfaren hudlæge og en af Danmarks dygtigste kosmetiske behandlere.

Behandling udført af speciallæge

Hos Skin tilbydes en bred vifte af kosmetiske behandlinger. Behandlingerne udføres altid af klinikkens hudlæge, som er en af Danmarks mest erfarne kosmetiske behandlere: speciallæge i hudsygdomme, ph.d. Annesofie Faurschou.

Annesofie har arbejdet med kosmetiske behandlinger igennem mange år, og du kan derfor trygt læne dig tilbage i stolen.

Se behandlinger
Decorative mannequin head with colorful floral pattern on a white dresser, reflected in a round mirror on a white wall.

Hos Skin handler skønhed om balance. Din behandling vil altid være fokuseret på at fremhæve dine naturlige træk på en diskret og elegant måde, så du ligner dig selv. Klinikkens forskellige behandlinger kombineres ofte for at opnå de bedste og mest naturlige resultater. Herunder kan du læse om de mest populære kosmetiske behandlinger.

Naturlige resultater

Se behandlinger
Medical tray with skincare products, eyedropper, and glass

Huden i fokus

Dermatologisk og kosmetisk viden kombineres hos Skin, så behandlingerne altid har huden fuldt i fokus. Når huden fremstår ensartet, jævn og fin med glød og vitalitet, vil det give et friskere og yngre udseende uden at dit personlige udtryk ændrer sig. Forskningen viser, at en kombination af forskellige behandlinger, korrekt hudpleje og en sund livsstil giver de bedste resultater inden for kosmetisk behandling og hudforyngelse.

Book tid

De mest populære kosmetiske behandlinger

IPL og laser (FRAX)

Botox, skinbooster og ikke-permanent filler

Behandling med Botox er populært til den øverste del af ansigtet fx til udglatning af bekymringsrynken og rynkerne i panden. Botox slapper musklerne af under huden, så rynkerne gradvist glattes ud, fordi huden får ro. Man skal forvente, at virkningen på musklerne holder i 3-6 måneder. Behandlingen udføres under hensyn til den enkeltes udseende, så du altid opnår et naturligt og harmonisk udtryk.

Skinbooster og ikke-permanent filler er injektionsbehandlinger med hyaluronsyre. Med fillerbehandling kan der skabes volumen i fx læber, hage eller kinder, og furer kan mindskes. Behandling med skinbooster bidrager til at opretholde fugtbalancen og spændstigheden i huden.

Hudforyngende behandlinger med laser (FRAX) og IPL

Med alderen bliver huden mere skrøbelig og tynd. Man kan udvikle solskader, pigmentforandringer og karsprængninger. Alle disse forandringer medvirker til et aldrende udtryk. Meget soludsættelse, rygning og genetiske faktorer påvirker sværhedsgraden af disse hudforandringer. Med laser- og IPL-behandlinger kan man fjerne kar, mindske udvidede hudporer og uens hudtone i ansigtet samt skabe en mere frisk, sund og ensartet hud. Hvis huden har mange solskader og ikke er velegnet til laser og IPL, tilbydes hos Skin et medicinsk alternativ for at udbedre hudens skader, såkaldt dagslys PDT (fotodynamisk terapi). Behandlingen henvender sig til personer med udbredte solskader og forstadier til hudkræft.

Fjernelse af kar på benene

Udvidede kar på benene opstår hyppigt med alderen. Der er en arvelig tendens, og der ses ofte forværring hos kvinder i forbindelse med graviditet. Den mest effektive behandling mod tydelige kar på benene er mikrosklerosering. Med en tynd nål injiceres en tyndtflydende væske, der får de små kar til at lukke sig og forsvinde. Behandlingen udføres typisk over 3 gange.

Det er vigtigt, at du beskytter dig mod solen og plejer din hud før, under og efter behandlingerne i klinikken. På den måde vedligeholder og forbedrer du resultaterne. Hos Skin kan du få vejledning i klinisk dokumenteret hudpleje.

A box of Azzalure eye treatment vials, a syringe, and a skin informational card on a white surface.

Botox


Få et friskt udseende med Botox. Behandlingen kan fx bruges til at mindske mimiske rynker, brede kæber og tandkødssmil.

Se behandlinger
A woman receiving a facial treatment from a skincare professional in a clinical setting.

Filler & skinbooster


Filler kan bruges til at skabe volumen og forme ansigtstræk. Med skinbooster kan du give din hud et fugtboost ved hjælp af hyaluronsyre uden at det ændrer på dine ansigtstræk.

Se behandlinger
IPL og laser (FRAX)

Laser og IPL


Behandlinger til både medicinske og kosmetiske behov. Få fjernet små kar og pigmentforandringer i ansigtet og få en mere ensartet og opstrammet hudoverflade.

Se behandlinger

Spørgsmål & svar

Fraktioneret laser og IPL

  • Fraktioneret laser bruger præcise laserstråler til at opvarme huden punktvist og danne små kontrollerede skader i huden. Dette stimulerer hudens naturlige reparationsprocesser. Behandlingen resulterer i cellefornyelse og øget kollagenproduktion, hvilket gør huden fastere og mere spændstig. Behandlingen er særdeles velegnet som hudforyngelse og kan desuden gøre ar, strækmærker og hudporer mindre tydelige.

  • Behandlingen er effektiv til at reducere rynker, fine linjer, ar efter akne, strækmærker, og pigmentforandringer. Man behandler typisk 3 gange med 4-6 ugers mellemrum og herefter vedligeholdelsesbehandling 1-2 gange om året.

  • IPL (intenst pulseret lys) sender lysimpulser ind i huden. Lyset absorberes af hudens farvede molekyler (såkaldte kromoforer fx. hæmoglobin eller melanin) alt efter hvad man ønsker at behandle, og der dannes en lokal varmereaktion. IPL kan reducere kar og rødme, uens hudtone, pigmentpletter samt forbedre hudens struktur og overflade.

    LÆS MERE

  • IPL-behandlinger kræver normalt ingen nedetid, og de fleste kan gå tilbage til deres daglige rutiner umiddelbart efter behandlingen. Du kan opleve at pigmentpletter bliver mørkere og lidt skorpede i dagene efter behandlingen. Dette er normalt og aftager efter 1-2 uger. Du må dække huden med makeup, så længe huden er intakt.

  • Det varierer afhængig af udgangspunktet, men ofte anbefales 3 behandlinger med 3-4 ugers mellemrum for optimale resultater. Intervallerne er længere ved behandling af uønsket hårvækst. Vi anbefaler at du vedligeholder din behandling med 1-2 behandlinger om året.

  • Kombinationen mellem fraktioneret laser og IPL giver den optimale og mest effektive hudforyngelse. Med denne kombination behandles både hudstrukturen og spændstigheden samtidig med, at du kan reducere rødme, kar, hudporer og små pigmentdannelser i én og samme behandling. De to forskellige teknologier arbejder fantastisk sammen og giver en kraftigere hudforyngelse, når de kombineres.

Microneedling

  • Ved microneedling bruges små, korte nåle til at behandle overfladen af huden for at lave en kontrolleret skade. Huden stimuleres hermed til at forny sig.

  • Microneedling bruges til at forbedre hudstrukturen, reducere rynker, ar og pigmentforandringer samt fremme en jævn og ensartet hudtone med god glød. Microneedeling fremmer også kollagenproduktionen, og derfor virker behandlingen opstrammende.

  • En typisk session tager omkring 30 minutter afhængig af det behandlede område.

  • Der er en kort nedetid på 1-2 dage, hvor huden kan være rød og let hævet. Du skal huske at anvende solcreme efter og mellem dine behandlinger.

  • Resultaterne bliver gradvist synlige over nogle uger efter behandlingen, da huden fortsætter med at regenerere og producere kollagen i denne periode.

Injektionsbehandlinger

  • Skinbooster er en injektionsbehandling, der tilfører huden fugt, hyaluronsyre, vitaminer og næringsstoffer, som forbedrer hudens elasticitet og glød.

  • Under behandlingen injiceres små mængder af koncentreret hyaluronsyre i de øverste lag af huden ved hjælp af en meget fin nål.

  • Forbedret glød, hudstruktur, hydrering og en mere ungdommelig og strålende hud.

  • Botox injiceres i en udvalgt muskel og forhindrer derved musklen i at trække sig sammen i en periode på 3-4 måneder. Herved afslappes huden over musklen, og rynker udglattes. Musklen er fuldt funktionsdygtig, men den får bare ikke besked på at trække sig sammen, da botox blokerer nervesignalet til musklen. En populær behandling er fx. rynkerne mellem brynene kaldet bekymringsrynkerne. Disse behandles med botox.

  • Der er ingen fast alder for at begynde behandling. Det afhænger af individuelle behov og mål. Du skal være fyldt 18 år for at modtage kosmetiske behandlinger, men vi anbefaler ikke, at man får forebyggende behandlinger. Vores anbefaling er at få behandling med måde, og når det giver mening. Sørg for at din behandler er erfaren og godkendt ved Sundhedsstyrelsen for at udføre behandlingerne. Solbeskyttelse er vigtigt for alle, herunder børn og unge mennesker, og det er en god og fornuftig måde at forebygge for tidlig aldring. Sol, solarie og rygning er nemlig hovedårsagerne til tidlig rynket og skadet hud.

Tidsbestilling

Priser på behandlinger

Botox Pris
Forundersøgelse Gratis
Botox, 1 område 1.900 kr.
Botox, 2 områder 2.900 kr.
Botox, 3 områder 3.600 kr.
Botox, 4 områder 4.000 kr.
Botox, 1 lille område alene fx tandkødsmil 800 kr.
Botox, kæber 3.000 kr.

Filler, skinbooster og biostimulerende behandling Pris
Forundersøgelse Gratis
Filler eller skinbooster 1 mL 2.800 kr.
Filler eller skinbooster 2 mL 4.800 kr.
Filler eller skinbooster 3 mL 6.600 kr.
Filler næse 4.000 kr.
Profhilo 2 mL 3.000 kr.
Profhilo Structura (biostimulerende) 2 mL 3.500 kr.
Polynukleotid (biostimulerende) 1 mL 1.900 kr.
Polynukleotid (biostimulerende) 2 mL 2.900 kr.
Hyalase, opløsning af filler fra anden klinik 3.500 kr.

Laser/ IPL Pris
Forundersøgelse Gratis
IPL helt ansigt, hals eller bryst 2.400 kr.
IPL halvt ansigt 1.600 kr.
IPL 2 områder (fx ansigt og hals) 3.600 kr.
IPL 3 områder (ansigt, hals og bryst) 4.500 kr.
IPL enkelte kar eller pigmentpletter 1.100 kr.

Laser/ FRAX Pris Pris inkl. IPL
Forundersøgelse Gratis Gratis
Helt ansigt 3.500 kr. 4.800 kr.
Ansigt og hals (eller bryst) 4.500 kr. 6.800 kr.
Ansigt, hals og bryst 5.500 kr. 8.800 kr.
Ar Fra 1.900 kr. 3.100 kr.
Strækmærker Fra 3.000 kr. 4.500 kr.
Øjnenes omgivelser 2.100 kr. -
Mundens omgivelser 2.100 kr. -
Hals 2.000 kr. 3.500 kr.
Bryst 3.000 kr. 4.500 kr.

Microneedling Pris
Forundersøgelse Gratis
Ansigt 2.000 kr.
Ansigt og hals 2.600 kr.
Ansigt, hals og bryst 3.000 kr.
Forløb á 6 behandlinger Betal for 5

Tidsbestilling
Blue circular emblem with a crown in the center and the words "Strerelsen for Patientenikkerhed" around it.

Skin er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skin følger nøje alle gældende regulatoriske krav og retningslinjer for at sikre din sundhed og sikkerhed under alle typer af behandlinger. Hos Skin sikres den bedst mulige behandling samtidig med, at der opretholdes de højeste standarder for patientsikkerhed og behandlingseffekt. 

Tryghed og tillid er vigtigt i forbindelse med din behandling, og derfor er klinikken altid opdateret om de krav og standarder, som er fastsat af sundhedsmyndighederne.

Din sikkerhed og tilfredshed er højeste prioritet.